Valdemar Sejrs korstog til Estland og det store slag ved Lyndanisse i 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen – det er i al beskedenhed temaet for Ringsted Middelalder Festival, der i år finder sted fra fredag den 15. til søndag den 17. august.

Der er gratis adgang til festivalpladsen, ridderturneringen og til de fleste aktiviteter og events. Det koster lidt at deltage i prøv-selv aktiviteter.

Gå på opdagelse i Sct. Bendts Kirke. Oplev det store slag mod de hedenske estere, ridderturneringer, ildshows, musik, gøgl, teater, kloge koner og markedsfok, der falbyder uundværlige varer. Nyd middelalderens kogekunst, skønne øl og gode frugtsafter. Oplev også Valdemars Værksted, hvor festivalen er forbeholdt børn og andre legende sjæle.