Tre ud af fire afskedigede Danish Crown-medarbejdere ønsker uddannelse og opkvalificeringskurser
De seneste uger har jobcentre fra Ringsted, Holbæk, Slagelse, Næstved, Faxe og Sorø gennemført 769 afklaringssamtaler med de afskedigede medarbejdere på Danish Crown i Ringsted. Tre ud af fire er interesserede i opkvalificering og efteruddannelse for at komme godt videre.
Højt på ønskelisten hos de afskedigede medarbejdere står bl.a. truck- og kørekort, svejsekurser, mens der også er interesse for at uddanne sig til fx social- og sundhedshjælper og procesoperatør.