Torsdag den 30. november åbner REMA 1000 en ny butik på Køgevej 38 i Ringsted. Købmand i butikken bliver Mathias Hartmann, som i dag står i spidsen for REMA 1000 på Jyllandsgade i Ringsted.

REMA 1000 åbner torsdag den 30. november en ny butik på Køgevej 38 i Ringsted, som bliver discountkædens butik nummer 370 i Danmark. Sammen med en ny REMA 1000 i Skibby er butikken blandt de to første i rækken af REMA 1000s planlagte butiksåbninger i de tidligere ALDI-lokaler. Mathias Hartmann bliver købmand i butikken, og han er allerede et kendt ansigt i byen. De seneste år har han drevet REMA 1000 på Jyllandsgade i Ringsted, men nu kan han se frem til at åbne den første butik i discountkædens nyerhvervede lokaler:

“Jeg glæder mig helt vildt til at byde kunderne velkommen i butikken på Køgevej. Det er virkelig stort at få lov til at åbne den første REMA 1000 i lokalerne, vi har overtaget efter ALDI. Nu tager vi arbejdshandskerne på, og i løbet af de kommende seks uger vil vi ombygge og forvandle butikken til en REMA 1000,” siger Mathias Hartmann.

Netop en ombygning af lokalerne på Køgevej er nødvendig for at forvandle butikken og tilpasse den konceptet i REMA 1000 – og håndværkerne er i fuld gang. I løbet af de kommende seks uger bliver butikken udbygget med blandt andet kølerum- og montrer, ligesom tre nye kasselinjer etableres ved butikkens udgang.

REMA 1000 på Køgevej 38 i Ringsted åbner torsdag den 30. november 2023 kl. 8.00 og bliver discountkædens butik nummer 370 i Danmark. Åbningstiderne bliver 7 – 21 alle ugens dage.

Mathias Hartmann – pressefoto