Med dagstemperaturer lige i omegnen af 30 grader var der mange, der nød den skygge, Sct. Bendts kirke kastede ind over plænen foran Valdemar scenen lørdag aften.
Årets anden omgang SommerRock stod i Beatles tegn. Claus ’Lennon’ Nielsen varmede publikum op med sin guitar og dejlige fortolkninger af Beatles-numre, inden det tjekkiske tribute-band The Beatles Revival indtog Valdemar scenen.

Da The Beatles Revival spillede ved SommerRock sidste år, var det første gang de spillede en livekoncert efter første nedlukning. Denne gang var det sprudlende band på en livescene for anden gang siden endnu en nedlukning.

Tiden, hvor de ikke har haft mulighed for at spille de planlagte live-koncerter, har bandet blandt andet brugt på at spille ved bryllupper. Og hvem ville ikke gerne have The Beatles Revival med til sin bryllupsfest!

Endnu en gang gav The Beatles Revival en koncert, hvor der var kælet for autenticitet og detaljer i en grad, så man i allerhøjeste grad havde fornemmelsen af, at det rent faktisk var Beatles, der stod på scenen. Det er bestemt ikke uden grund, at The Beatles Revival ikke bare har succes i hjemlandet, men har skabt sig popularitet på internationalt plan.

Næste SommerRock koncert afholdes fredag den 25. juni og billetter kan købes via link i begivenheden her: https://fb.me/e/1NQKeb3u7

Pressefoto