I maj 2020 skulle vi have fejret 75-året for Danmarks befrielse i 1945 med Alsang over hele landet – det skulle have været det største nationale fællessangsprojekt i moderne tid, hvor fokus var på begreberne ’frihed, fremtid og fællesskab.’

I Ringsted blev der planlagt to store Alsangs stævner, et for skolerne og et for offentligheden og da det store arbejde skulle udmøntes i maj 2020 kom coronanedlukningen og lagde det hele ned. Restriktionerne fortsatte ind i 2021 og igen måtte rigtig mange stævner og koncerter aflyses eller flyttes. I Ringsted valgte vi det sidste ud fra tanken om at – hvis vi ikke må synge giver det ingen mening.

Nu lykkes det! Torsdag den 5. maj samles de fleste af kommunens 3. – 5. klasser for at synge sammen på Ringsted Torv.

De godt 900 skolebørn har i foråret øvet på 10 udvalgte sange der hylder frihed, demokrati og fælleskab og det at der i Ringsted Kommune gå så mange børn rundt og kan synge 10 fællessange er jo lidt af en historisk bedrift. Flere af sangene kender eleverne heldigvis i forvejen så dem slipper de så for at lærer. Det er rigtig mange vers der er blevet terpet, så det bliver spændende at høre det store børnekor synge sammen.

Ringsted musik & Musikskole har sat alle sejl til og skrevet nye musikarrangementer til lejligheden og det store Alsangorkester på 15 sangere og musikere glæder sig til at spille og synge sammen med alle deltagerne.

Torsdag morgen går det løs og alle byens skoler sender deres 3. – 5. klasser afsted på gå ben mod Ringsted Torv og alle omegns skolerne har arrangeret buskørsel så alle kan komme sikkert frem.

Søholmskolen har allieret sig med Sporvognsmuseet så alle Jystrupbørnene kommer standsmæssigt med veteranbus. Der er lagt op til en festlig dag.

Foto: ABW