Super Bingo-Show med god underholdning og fede præmier den 17. marts i Ringsted Kongrescenter!

Traditionen tro afholder Lions Club Ringsted Super Bingo-Show i år sammen med Brian og Fætter fra Team Banko-Carl. Hele overskuddet går til udvikling og afholdelse af Ringsted Børnefestival 2024.

Legenden fra Banko-Carl videreføres med den dynamiske duo Brian og Fætter, som med sikker hånd fører publikum igennem en herlig omgang Super Bingo. Som tidligere år forventes der udsolgt med mere end 600 forventningsfulde gæster, der skal spille om mere end 550 gevinster sponsoreret af Super Brugsen Ringsted samt en lang række af byens øvrige virksomheder.

Ud over Super Bingo spilles der Kinesisk Banko, hvor en masse af byens virksomheder har sponsoreret nogle virkelig fede præmier og sidegevinster. Og så er der mulighed for at finde 5.000 kr. kontant i det populære JACK-POT Bingo.

Adgangsbillet inkl. 6 spilleplader til Super Bingo koster 95 kr. ekskl. gebyr. Ekstra spilleplader kan købes på dagen, hvor der også kan købes spilleplade til JACK-POT Bingo samt kinesisk lotteri.

Billetter går i salg torsdag den 8/2 kl. 10.00 og kan købes via ringstedkongrescenter.dk. Der lægges løbende information i Facebookbegivenheden her: https://fb.me/e/1RczE1sv1.