Onsdag den 15. marts kl. 17:00-18:00 kan du få stillet din nysgerrighed om guldfireren, når Thomas Ebert holder foredrag i Tingstedet på Ringsted Torv.

Thomas Ebert er letvægtsroer, der var medlem af “Guldfireren”.
Det lå ikke i kortene at Thomas Ebert, der startede sin ro-karriere i Ringsted Roklub i 1985, skulle blive olympisk mester. Men det blev han ikke desto mindre og nu har du muligheden for at høre nogle af de underholdende anekdoter og hvad der skete bag kulissen i forberedelserne op til Guldfirerens OL-sejr i 2008.
Det vil denne aften være muligt at stille spørgsmål til Thomas Ebert.

Arrangementet er del af “Lokale stemmer”, hvor Tingstedet på Ringsted Torv danner ramme for korte oplæg med historier fra Ringsted og omegn. ”Lokale stemmer” er arrangeret af Ringsted Bibliotek, og finder sted i Tingstedet på torvet. Hvert foredrag varer ca. 60 minutter.

Tilmelding og billetter
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig arrangementet på ringstedbib.dk