Dit Ringsted besøgte Trelleborg Vikingefestival, hvor vi bl.a. mødte Ullr’s Hird fra Ringsted. Er du 18 år eller derover, og har du lyst til at øve vikingkamp med forskellige våbentyper? Så er du meget velkommen til at melde dig ind. Tag kontakt til en viking i lejren, eller via kontaktinfo herunder.

Fra torsdag den 20. juli til søndag den 23. juli udkæmpes Slaget om Trelleborg. Trelleborgs årlige Vikingefestival spoler tiden tilbage til 980’erne hvor Harald Blåtand og Svend Tveskægs jarler mødes og kæmper om magten. Den stærkeste hær og de stærkeste vikingekrigere vinder ’Slaget om Trelleborg’.