David Slotsgaard Bredo er en ung mand fra Ringsted, som har besluttet sig for at løbe 100 marathons. I dette interview kan du læse om hans rejse med langdistanceløb, hans dagligdag samt hans ønsker og mål for fremtiden.
Hvordan, hvornår og hvorfor opstod din passion for løb?
I ca. 11 år har jeg spillet fodbold, som måske er den sportsgren, der minder mest om langdistanceløb. Efter 90 minutters fodbold følte jeg mig ikke synderligt træt, men så egentlig gerne, at vi tog en kamp mere, fordi jeg ikke var decideret udmattet. Der forstod jeg måske, at løb på et eller andet tidspunkt ville vinde indpas i mit liv. Derudover nåede jeg gerne 20+ km til motionsdagene i folkeskolen, som var det højeste man kunne nå.
Efteråret 2009, da jeg gik i 9. klasse, spurgte en kammerat mig, om vi skulle løbe Copenhagen Marathon i 2010, hvor jeg kun lige vil være fyldt 15 år, hvilket også dengang var aldersgrænsen. Jeg accepterede udfordringen og gennemførte i tiden 3:39:06 – nu var mit løbeeventyr i gang. Næste marathon var ikke før foråret 2013 og så to i foråret 2014. Passionen for langdistanceløb opstod vel, fordi jeg har staturen til netop det, jeg kan lide at være mig selv i lang tid og der er noget magisk over marathon distancen.
Hvad adskiller løb fra andre sportsgrene?
Løb er bare en super enkel form for motion som alle kan dyrke, og som dyrkes i hele verden. Mennesket har i tidernes morgen jaget vildt ved at løbe dem trætte, hvorfor jeg synes det er fascinerende, at vi kan løbe op til 100 km dagligt. Løb kan foregå med og uden sko, med og mod hinanden. Distancen kan være kort som lang, uanset hvor vi løber i verden.
Hovedparten af de løb, jeg løber, kaldes cannonballs marathons. Princippet heri er, at man tager sin egen tid, eget depot og at man løber på eget ansvar. Desuden er det værd at bemærke, at cannonball-princippet også bygger på det sociale perspektiv. Du løber med hinanden, hvorimod til de store byløb, såsom Copenhagen Marathon, løber du mere mod dig selv/mod de andre. Vi hjælper hinanden så vidt muligt; når man møder hinanden, siger man eksempelvis ”Godt løbet”, “God tur”, “Du ser godt ud”, “God stil”, “Sidste omgang, du kan godt”. Der er et unikt sammenhold og vi danner nærmest en lille familie.
Hvad skal man kunne for at løbe langt?
Det er viljen, der skaber evnen til at kunne. Hvis man tror på det man gør, og gør på det man tror, når man langt, hvad enten det er løb eller en anden situation i ens liv. Som jeg nævnte før, er mennesket bygget til at kunne jage i et hav af kilometer hver dag, hvorfor disse gener fortsat sidder i os. Desværre er det ganske få procent af os mennesker, der udnytter det potentiale som vores krop besidder.
Når man først har forstået oppe i hovedet, at kroppen fysisk kan mere end vi umiddelbart tror, så handler det om det mentale. Hvor mange procent det er fysisk contra mentalt er naturligvis umuligt at sige, men meget af det at løbe langt foregår oppe i hovedet. Nøgleordet ved langdistanceløb må uomtvisteligt være tålmodighed. Du er i gang i flere timer, du forbrænder flere tusinde kalorier, måske er du tilmed ensom på dit løb og skal administrere dine kræfter.
Naturligvis spiller det fysiske også ind, og hvis du begynder fra nul, så er træningen en lang, sej kamp. Du giver måske afkald på familien, venner, arbejde og andre fritidsinteresser i lange perioder, fordi du ønsker selvrealisering. Træningen mod målet er lang og ikke mindst tidskrævende, da træningsturene er lange, men restitutionen er mindst ligeså vigtig. Ydermere spiller kosten, plus den meget undervurderede søvn, en afgørende rolle.
Hvad er dit mål og hvordan vil du nå det?
Mit primære mål er kort og godt at løbe 100 marathons! For at blive optaget i Klub100 marathon Danmark, skal man ikke løbe de 100 løb på en bestemt tid eller indenfor en bestemt tidsperiode, men jeg vil gerne opnå det inden studiestart til september. Måden jeg vil opnå mit mål er ved at bevare respekten for distancen, ved at være meget disciplineret og ved så vidt muligt at holde mig skadefri.
Hvilken betydning har dit mål for din dagligdag?
Siden sommeren 2014, hvor jeg dimitterede fra ZBC Ringsted, har jeg holdt et lidt ufrivilligt sabbatår. Planen var egentlig, at jeg skulle læse HA Almen Erhvervsøkonomi på CBS, men den plan gik af uransagelige årsager i vasken. Det endte egentlig med at være held i uheld. Jeg søgte nemlig derefter et fritidsjob nummer to, men afslagene haglede ind, hvorfor jeg i slut-november besluttede, at jeg ville fokusere 100 % på at nå mit mål inden studiestart.
Dagligdagen derhjemme påvirkes selvfølgelig på den lavpraktiske måde, at jeg har løbesko, der fylder lidt mere end gennemsnitsdanskerens. Ydermere er der en del løbetøj, der skal vaskes, når jeg sommetider løber både tre, fire, fem og seks dage i streg. I begyndelsen ville jeg gerne have pasta, kylling og grøntsager at spise. Nu er situationen den, at jeg har indrettet mig efter familiens behov, så jeg spiser, hvad der bliver serveret, hvilket meget ofte er sundt og varieret.
Desuden vil jeg gerne tilføje, at jeg er utrolig heldig, at jeg har to forældre, der støtter mig 100 % i mit projekt. Jeg får både lov at bo hjemme, jeg får mad og vasket tøj. Når jeg selv er løbsarrangør af Fitnessnation Cannonball Run, er min mor den største drivkraft, da hun står for depotet både før og under løbet, hvilket er en kæmpe hjælp! Uden den rette opbakning hjemmefra, ville dette ikke kunne lade sig gøre. Så et er, at kroppen kan følge med, men to er, at familien er med på idéen.
Hvordan træner du?
Groft sagt, så træner jeg ikke. I 2015 har jeg løbet i gennemsnit mere end tre marathons ugentligt, hvorfor jeg har rigeligt med kilometer i benene til at holde formen. Det er også et spørgsmål om overbelastning, hvilket nogle måske vil sige, at jeg allerede gør. Til gengæld vil jeg påpege, hvor heldig/privilegeret jeg føler mig, når jeg ikke behøver at træne. Hvis man vil i eliten i nogen form for sport, så er der en tommelfingerregel, der siger, at man skal dyrke sporten i 10.000 timer for at nå toppen. 10.000 timer inden man kommer på topniveau, betyder et hav af træningstimer i alt slags vejr, medmindre der dyrkes indendørs sportsgrene. Jeg kan derimod få lov til kun at lave det såkaldt ”sjove”, altså deltage i ”konkurrencerne”, selvom det er vigtigt at holde for øje, at vi ikke som sådan konkurrerer.
Hvad sker der, efter du har nået dit mål?
Jeg tror på, at det er vigtigt at have nye mål sat allerede inden man når det første. Hvis dette ikke er tilfældet, så risikerer man at blive ’mættet’ eller tilfredsstillet. Selvfølgelig må man gerne være glad og stolt over at nå sine mål. Der skal være tid til at stoppe op og være glad for sine resultater, da det heller ikke skal være en konstant jagt på de respektive mål. For mig personligt har jeg allerede nye mål – om ikke andet ét nyt mål. Jeg vil løbe 100 marathons på et kalenderår, da det altid opgøres i Klub100 Marathon Danmark regi, hvor mange man har løbet på et kalenderår. Desuden agter jeg at gøre det inden studiestart i september, hvilket vil betyde, at alt fra september frem til 31. december vil være ren bonus. Forhåbentlig kan jeg ramme 120+, men studierne kommer for mit vedkommende i første række.
/Stine Amanda
