Tag hele familien med i Ringsted Outlet og prøv den nye Wrappers foodtruck i sommerferien. Wrappers laver lækre wraps med fyld, milkshakes og skøn kaffe. Det eneste du skal gøre, er at vælge imellem de mange lækre varianter.

Foto: Ringsted Outlet.

Wrappers er oprindeligt startet op i Vordingborg i 2016 af ægteparret Allan og Malene. Deres pandekagedrøm har siden vokset sig større og større i kraft af den plads de lækre wraps hurtigt får i gæsternes hjerter.

Om du er sulten, lækkersulten eller begge dele, går du ikke forgæves hos Wrappers, lige meget hvilken retning dine smagsløg tager dig i.

Meget mere end pandekager
For Allan og Malene er wraps et håndværk der sættes en ære i. De sammensætter selv menuen alt efter årstidens frugt og grønt, og alt bliver lavet fra bunden – alt fra deres egen signatur pandekagedej til lækre cremer og marinering af kød.

Friskhed, fantastisk service og den gode oplevelse er alfa og omega hos Wrappers og skaber en magi, du sjældent finder andre steder.

Den fine foodtruck er at finde i Ringsted Outlet på torvet mellem Samsøe & Samsøe og Wolford.