Speaker søges netop nu til TMS Ringsted damers hjemmekampe.

Har du været tilskuer til en af TMS Ringsteds hjemmekampe i Dansk Kabel TV Arena? I så fald har du med sikkerhed lagt mærke til stemmen i højtalerne. Det er nemlig en vigtig del af oplevelsen, når TMS Ringsted spiller hjemmekampe.

TMS Ringsted søger en speaker mere, som får ansvaret for programafviklingen i højtalerne før, under og efter kampen. Du kan dermed blive en vigtig del af kampoplevelserne i Dansk Kabel TV Arena. Jobbet er til alle TMS Ringsted damers hjemmekampe.

Kvalifikationer:
• Skal kunne lave god stemning
• Turde være ”på” og brænde igennem
• Være vaks og vågen (det går rigtig stærkt / mange informationer på kort tid)
• En god stemme
• Have en god situationsfornemmelse / fornemmelse for spillet (kan læres)

Lyst til at høre mere? Tag gerne direkte kontakt til TMS Ringsteds sponsor- og eventkoordinator Anja Fog på telefon 29 29 85 85 / E-mail anja@tms-ringsted.dk

Foto: ABW