Som virksomhedsejer søger man altid at optimere sin virksomhed. En økonomisk og effektiv måde at gøre det på, kan ofte være Cobots. Cobots er en særlig form for robotter, hvor den største fordel er at de kan passe ind i ethvert eksisterende produktionsapparat.

Det betyder at man for ganske få midler, kan få optimeret sine arbejdsprocesser gevaldigt. Mange vælger ofte at benytte cobots i situationer hvor der skal udføres særligt krævende processer – eksempelvis i forbindelse med tunge løft. Her kan man med fordel lade maskinerne tage over, så du både skåner dine medarbejdere for tunge løft, men samtidig minimerer potentielle arbejdsskader. Arbejdsskader kan være dyrt for dig og din virksomhed, og derfor er det vigtigt at du er opmærksom på dit ansvar som arbejdsgiver.

Med Cobots kan du uddelegere opgaver til maskiner. Pressefoto

Få mere motiverede medarbejdere med Cobots
Tunge løft og ensidigt gentagende arbejde er ikke kun årsager til nedslidte medarbejdere, men også til lav motivation blandt medarbejderne. Med Cobots kan du uddelegere nogle af disse opgaver til maskiner, så dine værdifulde medarbejdere ikke behøver udføre dem. Udover at mindske sygefravær, vil du også få fjernet mange af de ”kedelige” opgaver hos de ansatte, så de er mere motiverede til at kunne udføre andre opgaver.

Øg konkurrenceevnen
Der er ingen tvivl om at vi i Danmark nyder godt af vores kreative tankegang. Det er ofte derfor vi kan eksportere ting til hele verden, som direkte efterspørger vores innovative løsninger. Desværre er det ikke altid nok. Det handler stadig om at vi skal kunne levere en høj nok volumen til at vi er relevante – og naturligvis til en pris så vi fortsat er konkurrencedygtige overfor vores konkurrenter. Med Cobots kan du producere hurtigere, mere præcist – og generelt set mere effektivt.

Udnyt mere af virksomheden
Når vi ser på hvor der kan optimeres på en virksomhed, handler det ofte om at frigive mere tid. Og i dette regi er der ekstremt mange ting der med fordel kan outsources til mekaniske processer. I stedet for at have en fejedreng til at klare gulvet, kan det klares med robotter. Pakning af varer og hyldelægning af produkter kan ligeledes styres af robotter, så de ansatte ikke skal bruge tid på det. Herudover kan det klares udenfor normal åbningstid, så man på denne måde sørger for at holde virksomheden i gang hele tiden.

Pakning af varer og hyldelægning af produkter kan ligeledes styres af robotter, så de ansatte ikke skal bruge tid på det. Pressefoto

Mange tænker at det kun er indenfor industriel produktion der kan optimeres. Dette er dog langt fra virkeligheden, idet du stort set kan bruge robotter overalt. Hvad enten du har en tøjbutik eller en bilfabrik, kan du således nyde godt af at overlade nogle af processerne til maskiner.

Desværre er det stadig kun et fåtal af danske virksomheder der endnu har investeret i robotter for alvor. Ofte er det frygten for at prisen bliver astronomisk høj, og aldrig kan tjene sig ind. Den lange indtjeningstid er også ofte årsag til at folk holder sig tilbage.

Man skal typisk regne med at det tager mellem 10-15 år for et robotanlæg at tjene sig hjem. Her kan det ligeledes være en fordel at benytte sig af cobots. Idet de kan indgå i en eksisterende produktion, er man ikke lige så udsat i forhold til hvis man investerer i en helt ny produktionslinje. Selv hvis du skulle skifte produkt eller materialer, vil du i mange tilfælde kunne bruge eksisterende cobots, hvor du ellers skulle udskifte hele anlægget. Såfremt de eksisterende cobots ikke kan bruges i deres nuværende konfiguration, er de heldigvis relativt lette at omprogrammere til et andet formål.