download (7)Sammen med resten af Ringsted har 8.d fra Campusskolen fokus på rent vand og på at hjælpe børnene i Myanmar i forbindelse med, at Ringsted i år er UNICEF By. Klassens kreativitet har netop sikret dem førstepladsen i en fotokonkurrence med knapt 400 deltagere fra skoler og dagtilbud i Ringsted.

Vinderbilledet har sikret klassen en VIP-dag i Ringsted Svømmeland, hvor der skal leges og hygges. Klassen får også mulighed for at komme med en tur ”bag kulisserne” for at se, hvordan svømmehallen sørger for rent badevand til deres gæster.

 

 

 

download (6)I fællesskab gør vi en forskel
Vinderbilledet er uploadet til Instagram af Kirsten Haxgart, der nu har sikret sin klasse en fed oplevelse.

”Historien i billedet er, at vi i fællesskab kan gøre en stor forskel”, fortæller Kirsten Haxgart om billedet.

Konkurrencen blev udskrevet i forbindelse med den officielle åbning af UNICEF By på skole- og dagtilbudsområdet d. 27. januar. Børn og unge i Ringsted blev opfordret til at lægge kreative billeder på Instagram med #unicefby2016 og med det blå UNICEF By armbånd i fokus – et armbånd som alle børn modtog i forbindelse med åbningen.

 

 

Fakta
Instagram er et anvendt socialt medie blandt børn og unge, og bruges til deling af billeder.
# betyder hashtag og anvendes bl.a. på Instagram til at skabe af en form for digitalt fotoalbum.

På Instagram under #unicefby2016 kan man se alle billederne fra konkurrencen. Men kan også løbende uploade billeder af sine egne UNICEF By aktiviteter og se andres billeder.