Danmark er lukket ned pga. Corona-virus, og som offentlig virksomhed følger AffaldPlus situationen tæt og tager de nødvendige forbehold.

Nedenstående er gældende ‘indtil videre’. De opdaterer løbende deres hjemmeside og sociale medier.

AffaldPlus har besluttet følgende:
Genbrugspladserne.
Alle deres genbrugspladser og haveaffaldspladser følger indtil videre deres normale åbningstider. Der vil dog være mindst muligt personale på pladserne, og de beder alle kunder om at vise hensyn og holde afstand.

Butikkerne.
PlusButikkerne i Rønnede og Næstved samt PlusByg holder alle lukket fra fredag den 13. marts.

PlusMarkeder.
De to planlagte PlusMarkeder i Vordingborg og Slagelse den første weekend i april er aflyst. Der er simpelthen for mange mennesker samlet på ét sted.

Telefonerne.
Deres telefon er åbent som normalt, men de kører med lav bemanding. Derfor vil du måske opleve længere svartider. De opfordrer derfor til, at du først og fremmest benytter deres forskellige selvbetjeningsløsninger eller sender en mail til affaldplus@affaldplus.dk.

Formidlingscentret YderZonen.
YderZonen modtager hvert år ca. 7.000 elever fra mange skoler i seks forskellige kommuner, og deres undervisere er dagligt i kontakt med mange mennesker. Alle besøg i YderZonen er derfor aflyst foreløbig til den 30. marts.

Deres anlæg.
Deres anlæg holder åbent som normalt. Det vil sige Næstved og Slagelse Affaldsenergi, Sorø Fjernvarme, miljøanlæggene i Faxe og Forlev, Næstved Biobrændselsanlæg og Næstved Genbrugsterminal.

Ovenstående er gældende ‘indtil videre’. De opdaterer løbende denne side. Følg med her.