Tag din baby med på biblioteket til stimulastik eller babymassage.Mother massaging baby

Det er en sjov måde at stimulere og være sammen med din baby på. Første gang er 20. januar.

Glade babyer
Alle 0-1-årige børn og deres forældre kan have glæde af stimulastik og massage. Det er en kombination af leg og aktivitet, hvor børn og forældre har det sjovt sammen, samtidig med at barnets udvikling stimuleres.

Børneergoterapeut Helle Hedegaard vejleder i stimulastik og børnefysioterapeut Helga Mikkelsen står for babymassage.

Babyboom
Babybom er arrangementer med fokus på dit lille barn. Babyboom er for småbørnsforældre, som kan få gode råd og oplysninger om forskellige relevante emner.

I løbet af foråret er der følgende babyboom arrangementer:
• Babymassage v/ børnefysioterapeut Helga Mikkelsen, ons. den 20. januar og 2. marts, begge dage kl. 10.30-12.00.
• Stimulastik v/børneergoterapeut Helle Hedegaard, ons. den 3. februar og 27. april, begge dage kl. 10.30-11.30.

Hold øje med kalenderen på Dit Ringsted

Tilmelding
Babyboom arrangementerne finder sted på Ringsted Bibliotek i aktivitetsrummet.

Billetter koster 60 kr. pr. arrangement og kan købes online via http://www.ringstedbib.dk.

Pris for KULT-medlemmer er 50 kr. Biblioteket har lagt 10 kr. til billetprisen, som går ubeskåret til UNICEF´s projekter for børn i Myanmar.

Medbring et håndklæde din baby kan ligge på. Barn og barnevogn kommer naturligvis gratis med.