Babysalmesang i Benløse Kirke er et tilbud til mødre og fædre på barselsorlov og henvender sig til spædbørn fra ca. 3 til 12 mdr.

Det kræver ingen forudsætninger at være med – kun lysten til at opleve musik og rytme sammen med din baby.

Det er ikke vigtigt, at man ”kan synge” for at være med, man lærer sangene undervejs, og hver synger med sit næb.

Man danser, vandrer eller vugger også med babyerne til sang og musik.

Så tag din baby og et tæppe med til et hyggeligt arrangement. Man slutter af med at drikke en kop kaffe eller te.

Babysalmesang foregår følgende torsdage kl. 10: den 23. maj, 6. juni, 13. juni, 20. juni og 27. juni.

Tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede antal pladser. Det er gratis at deltage.

Tilmelding til organist Lone Svoldgård. Send en sms til: 24 23 19 75 eller mail: lone.bk@mail.dk

Foto: ABW