novellekonkurrenceHerlufholm Kostskole danner igen i år rammerne om den traditionsrige fantasy-bogmesse. I den forbindelse udskrives en landsdækkende novellekonkurrence, som børn og unge fra Ringsted inviteres til at deltage i.

Det du skal gøre er at sende din novelle til Ringsted Bibliotek senest den 19. september 2015. Her udvælges de bedste bidrag fra området, som så sendes videre i konkurrencen, hvor de endelige vindere kåres af en jury. Deltagerne opdeles i tre aldersgrupper, og der findes en vinder i hver. De tre aldersgrupper er inddelt således: 10-12 årige, 13-15 årige og 16-18 årige.

Vinderne fra hver kategori får en særligt sammensat bogpakke fra Forlaget Tellerup. Andenpladserne løber af med et gavekort til Bog & Idé.

Juryen, som skal kåre årets vindere, er sammensat af de tre forfattere Jan Kjær, Benni Bødker og Dorte Roholte. Der vil blive lagt vægt på ting som genretræk, kreativitet og strukturering.

Send din fantasy-novelle til børnebibliotekar på Ringsted Bibliotek Christine Kofoed på ckk@ringsted.dk.

/Stine Amanda