70er-brillerBriller er idag blevet en stilmarkør på linje med tøj, sko og frisure. Vi skifter idag vores briller ud ofte, og de er ikke længere blot et praktisk hjælpemiddel til et bedre syn. Synoptik runder i januar 2016 de 86 år og afholder i den forbindelse en konkurrence, hvor du kan vinde to års forbrug af briller.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at indlevere et eller flere par af dine gamle briller, som repræsenterer en form for brillemode. Det kunne være et par med store glas fra 80’erne eller et par minimalistiske sygekassebriller fra 30’erne.Foruden den store hovedpræmie findes en vinder i hver kategori, som modtager et gavekort.

Alle de indleverede briller går desuden til optikerkædens synsklinik i Ghana, som hvert år hjælper mange mennesker ved udlevering af genbrugsbriller.

For at deltage i konkurrencen skal du senest indlevere dine briller den 27. februar 2016 i Synoptik i Sct. Hansgade.

/Stine Amanda