Som virksomhed er det en rigtig god idé at have videoovervågning, uanset om der er tale om butik eller kontor. På den måde gør man nemlig opklaringsarbejdet lettere, men hvad nytter det, når billederne er uskarpe og grynede?

Videoovervågning er politiets hjælpende hånd
Cirka 1,5 millioner overvågningskameraer findes der rundt omkring i Danmark uden for virksomheder og butikker. Rigtig mange butiksindehavere og virksomhedsejere har sat overvågningskameraer op udenfor deres butikker eller kontorbygninger. Videoovervågning gør nemlig opklaringsarbejdet meget nemmere for de danske politibetjente, når uheldet er ude. Videoovervågning er altså en yderst effektiv hjælpende hånd i opklaringsarbejdet – i hvert fald hvis man kan bruge billederne…

Foto: Bagger Låse
Uskarpe, grynede billede gør opklaringsarbejdet svært
Politiet bruger overvågningsbilleder i deres efterforskning og opklaringsarbejde flere gange om ugen. Billeder fra overvågningskameraer kan i yderste konsekvens være den forskel, der bestemmer om en gerningsmand bliver sat bag tremmer eller går fri.

Alt for ofte oplever politiet dog, at de ikke kan bruge billederne i opklaringsarbejdet, da de er for uskarpe eller grynede. Indimellem kan politiet bruge de uklare billeder internt, men uden at kunne sende dem ud i offentligheden som efterlysningsbilleder.

En lokal låsesmed i Ringsted, Bagger Låse & Alarm A/S, har i mange år hjulpet virksomheder, butikker og offentlige instanser med rådgivning og installation af videoovervågning. Ejeren Thomas Bagger udtaler:

”Det er ærgerligt, at politiet så ofte oplever ikke at kunne bruge overvågningsbillederne til noget, da det kræver minimalt fra virksomhederne at sørge for gode, skarpe billeder. Der er naturligvis flere ting, der spiller ind på overvågningsbilledernes kvalitet, men hvis det rette kamera vælges og installeres korrekt fra start, så er man bestemt på rette vej med god bevismateriale.”

De 4 forskellige typer overvågningskameraer
Overvågningskameraer falder overordnet set ind under fire kategorier, og her skal man tænke over, hvad kameraet skal bruges til: ’Observationskameraer’ bruges til at skabe overblik, men fanger ikke detaljer. ’Verifikationskameraer’ bruges ofte i kasseområder. ’Identifikationskameraer’ opfanger detaljer i ansigtet, så man f.eks. kan identificere gerningsmanden. ’Inspektionskameraer’ fanger selv de mindste detaljer, såsom mærket på gerningsmandens taske eller klokkeslættet på armbåndsuret.

Når man har valgt den type kamera, der passer til formålet, er det vigtigt at installere kameraet i den position, hvor det kan opfange mest. Kameraet skal sidde i den rette højde og vinkel, og installationen er således ligeså vigtig som kvaliteten af billederne.

Vedligeholdelser er nøgleordet
Man kan undre sig over, hvorfor virksomheder og butiksindehavere bruger flere tusinde kroner om måneden på at få pudset vinduer, men aldrig pudser linsen på overvågningskameraerne. En linse samler mindst lige så meget støv og snavs som vinduer, og den tager kun ca. 20 sekunder at rense.

Thomas Bagger tilføjer: ”Udover en ren linse, er det nødvendigt at opdatere sit softwareudstyr jævnligt, så udstyret ikke bliver forældet. Det er altså ganske få ting, man som virksomhedsejer kan gøre for at hjælpe politiet, og når man har valgt at investere i et overvågningssystem, kan man ligeså godt sørge for, at man kan få noget ud af det.”

I sidste ende kan det få afgørende konsekvenser for opklaringsarbejdet, hvis man har et godt, velfungerende overvågningssystem.