En ny butik i Ringstedet er åbnet. Den hedder Deko by Lind og bestyres af ægteparret Bettina og Kenneth Lind. Butikken forhandler brugskunst i fransk og nordisk landstil. Du kan eksempelvis finde en masse sjove skilte, vaser, fade og meget mere.

Butikken er på 200 kvadratmeter og bruges som showroom hvor de mange fine ting kan vises frem. Herudover kan produkterne også købes på butikkens hjemmeside og facebookside.

Ægteparret Lind har i flere år haft egen import af brugskunst fra store dele af Europa. Konceptet er at indrette en forretning med varer i forskellige prisklasser, så en bred målgruppe kan rammes. Strategien går ud på at sælge mange varer, med mindre fortjeneste, for at sikre at mange kunder vil vende tilbage.

I begyndelsen vil ægteparret bestyre butikken sammen, men derefter er det planen, at butikken skal bestyres af Bettina Lind og en medhjælper.

 deko deko1skiltedeko

/Stine Amanda