Ringsted Kommune holder Job- og uddannelsesmesse den 21. marts 2019 i Ringsted Kongrescenter. Og der er fantastisk opbakning – for 62 virksomheder deltager og mere end 100 konkrete job er med på messen!

Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft og uddannelsesinstitutionerne mangler deltagere på deres uddannelser. Job- og uddannelsesmessen i Ringsted 2019 er derfor et godt sted at blive matchet med hinanden.

Mere end 100 konkrete job er allerede på banen. Virksomhederne henvender sig med konkrete job og meddeler, at jobsøgere ikke behøver at vente til den 21. marts med at søge, men at de allerede nu blot kan sende deres CV og en ansøgning!

Job- og uddannelsesmesse 2019 sætter fokus på mangelområderne, som er de brancher, som i udtalt grad mangler arbejdskraft.

Ringsted Kommune håber, at rigtig mange besøgende kigger forbi messen, som er åben for alle og gratis at deltage til. Der er allerede meldinger fra interesserede besøgende fra store dele af Sjælland, oplyser institutionsleder i Arbejdsmarkedscenter Ringsted Michael Merle.

Se hvilke virksomheder du kan møde på messen og læs mere på www.jobmesse.ringsted.dk.

Foto: ABW