Ernæringsrådgiver og kostvejleder Susan Hemmingsen udgiver den 9. februar kogebogen Kødfrie dage – lækre og sunde vegetarretter.

Bogen henvender sig til dig, der er både kvalitets- og ernæringsbevidst – og som gerne vil have vegetarmad integreret i den daglige madlavning, uden at det bliver for svært og tidskrævende.

Der er tale om almindelige og lette madopskrifter, hvor der er fokus på de råvarer i den daglige madlavning, som flere og flere mennesker dyrker i deres egne haver.

I kogebogen vil du desuden finde en beskrivelse af de hyppigste og lettest tilgængelige krydderurter, grøntsager og rodfrugter – og hvordan man tilbereder dem.

Som ekstra bonus er der også en beskrivelse af hvordan krydderurter og råvarer tidligere blev brugt medicinsk, hvad de er gavnlige for helbredsmæssigt og hvilke mineraler og vitaminer de indeholder.

Du kan møde Susan Hemmingsen i Ringsted Bog & Ide, Sct. Hansgade 9, på selve udgivelsesdagen den 9. februar kl. 15.00, hvor du også kan købe bogen.

 

GemGem

GemGem

GemGem