Forbundet LOF arrangerer ture til forestillingerne Hairspray og Nøddebo Præstegård i København. Tilmelding til begge forestillinger skal ske på forbundets hjemmeside.

980x410_Noeddebo_1516Den 5. december 2015 kl. 11.00-17.30 kan du komme med til forestillingen på juleeventyret Nøddebo Præstegård. Kom med og se eller gense historien om den frække Nikolaj og hans lærde brødre, som egentlig havde tænkt sig at bruge juleferien på at studere, men Nikolaj lokker dem på andre tanker. Alle tager de afsted mod Nøddebo for at besøge pastor Blicher og hans smukke døtre. Forestillingen har været spillet siden 1888. Med LOF ses den i Folketeateret kl. 13.00 kun 100 meter fra Nørreport station i København.

Priserne er som følger og inklusiv transport:

Børn optil 14 år: 325 kr.
Unge 14-21 år: 450 kr.
Voksne over 21 år: 495 kr.
Pensionister: 450 kr.

hairsprayDen 10. april 2016 kl. 12.00-21.00 går turen til forestilling på The Broadwaymusical Hairpray. Forestillingen Hairspray er en rørende, livsbekræftende og humørfyldt historie fyldt med fed musik, som formidler glæde, energi og stemning. Historien omhandler en teenager ved navn Tracy Turnblads og hendes kærlighedsliv i 1960’ernes USA. En tid hvor frihedstrang og tanken om at ændre verden havde greb i de unge mennesker. Med LOF ses forestillingen i Tivolis koncertsal kl. 14.00 og aftnen sluttes med en tre-retters menu på Benløse kro.

Prisen er 995 kr. inklusiv bustur, indgang til Tivoli, gode billetter til koncertsalen og den tre-retters menu på Benløse kro i Ringsted.

/Stine Amanda