Sammen med Pete Repete på piano og keyboards (kendt fra Malurt og Big Fat Snake ) giver Henrik Strube en uforglemmelig akustisk koncert på Kildegården – Den Gamle Stald. 

Henrik, Pete og Ida fra en tidligere koncert på Kildegården

Henrik har tidligere besøgt Kildegården, og han mener, at Den gamle Stald er det optimale sted at afholde den type små intime koncerter og lignende arrangementer.

Pete Repete har spillet med på adskillige af Henriks sange samt produceret et af hans album. Hvem husker ikke de dejlige sange som Henrik Strube har skrevet, bl.a. Hold Om Mig.

Den 24. september lander Henrik Strube og Pete Repete på deres tur igennem Danmark i Mulstrup. Som et lille ekstra indslag i løbet af aftenen vil der være en ”lokal ” solist. Ida West, der stammer fra Mulstrup, er inviteret til at give et par numre sammen med de to herrer.

Der vil være salg af øl, vin, og kaffe.

Tid: 24-09-2015 kl. 19.30
Sted: Den Gamle Stald, Haslevvej 174. Ringsted
Entré: 150 kr.

Billetter bestilles på info@kildegaard-stalden.dk eller på tlf. 20 16 97 57.