Søndag den 9. september er der Naturens dag, og det markeres med en lang række gratis, sjove friluftsaktiviteter for hele familien. Det foregår fire forskellige steder i Ringsted – kom og vær med!

I Vrangeskov stiller mange lokale foreninger op med en masse spændende aktiviteter. Man kan eksempelvis sejle i kano på Haraldsted sø, klatre i træer, snitte en blyant, bage en bålpizza, skyde et virtuelt dyr eller prøvekøre en mountainbike. Kort sagt: der er aktiviteter til alle.

Målet med dagen er at åbne ringstedborgernes øjne for de mange gode natur- og friluftsmuligheder, der findes i Ringsted Kommune.

Vrangeskov: Kl 10-14. Mødested; Traktørstedet, Haraldstedvej 130
• Bålpizza, skovmedaljer og træsnitning med ”Natur og Ungdom i Ringsted”.
• Skyd et virtuelt dyr med ”Ringsted og omegns jagtforening”
• Ponyridning sammen med ”Rideklubben Karuplund”.
• Se på krible krable dyr med ”Danmarks Naturfredningsforening”
• Lav bålbrød med urter, minifakler og træperler sammen med ”DDS Ringsted”.
• Hør ”Friluftrådets” lokale folk fortælle om deres arbejde.
• Træklatring sammen med ”Go2top”.
• Undervisning i kanosejlads med ”Outdoor Consulting”.
• En tur i hestevogn med Niels Hansen.
• Kl. 10, 11, 12 og 13 kan man prøve MTB´ere med Thomas Soubak
• Kl. 11, 12 og 13 en lille fuglekigger tur sammen med ”Dansk ornitologisk forening”
• Aktiviteter ved balancebanen med det kommunale sundhedsteam:
• Kl. 10.30: Få pulsen op.
• Kl. 11.30: Leg dig til en stærkere krop.
• Kl. 12.30: Leg dig til en stærkere krop.
• Kl. 13.30: Find roen i skoven.
• Der kan købes kaffe/te og et stykke kage (så længe lager haves)

Ved Søsportshjørnet, kl 10-14. Mødested; Ejlstrupvej 164
• Er vejret til det, fanges der fisk fra dæmningen sammen med ”Ringsted Sportsfiskerforening”.
• Prøv en tur i kajak med ”Ringsted Ro- og Kajakklub” (min. alder 10 år).
• Den kommende vinterbadeklub inviterer i sauna og til et dyp i Haraldsted Langesø.

Kværkeby Fuglereservat, kl. 10-13. Mødested; P-pladsen, Bjergvej 77, Kværkeby.
Vandhullets mysterier. Hør om blomsterne og fuglene. Vi fanger små dyr i søen og finder ud af, hvad de er for nogle. Alle er velkomne.

Allindelille Fredsskov, kl 10-13. Mødested; Langebjergvej 56
”Allindelille Fredsskovs plejegruppe” inviterer til hø-slet.
Kommer man efter kl. 10, kan man følge skiltene fra Haraldsted Forsamlingshus, hvor der slås hø med le – kom og prøv!

Se mere på www.naturensdag.dk.

Foto: ABW