BandbilledeRingsted Jazzklub inviterer til koncert med River Bandet fra jylland. Det sker den 25. september 2015 kl. 20.30-23.00 i Ringsted Kulturhus.

River Band blev stiftet i 1971 i Vestjylland med musikkere bosiddende i Lemvig og Holstebro. Bandet har taget navn efter storeåen, som flyder på disse kanter. Efter at have spillet sammen i over 40 år er bandets kerneværdier stadig de samme: nærvær og engagement. Bandet har en stor traditionsbevidsthed, men besidder også evnen til at overraske. Mange af deres numre er skrevet og komponeret af orkestererts leder og stifter Torben Lassen.

I dag spiller bandet gammel blues, gammel jazz, swing, jump og jive. De seks musikeres inspiration og evne til at komme publikum i møde er forudsætningerne for en god aften.

Inden koncerten er der mulighed for spisning. Det sker kl. 19.00. En billet til denne aften koster 120 kr. for udekommende og 75 kr. for medlemmer af Jazzklubben. Biletterne kan købes hos Skjold Burne Vinhandel i Nørregade til og med den 23. september, eller i døren på selve aftenen.

/Stine Amanda