jul-i-ringsted-2016aTirsdag den 22. november offentliggjorde Jul i Ringsted alle de aktiviteter og arrangementer, som foreninger, butikker og erhverv afholder frem til jul.

I alt 23 aktiviteter kan ses på de officielle Jul i Ringsted flyers, man kan hente rundt omkring, bl.a. i butikkerne, og derudover er der 43 aktiviteter i ugens udgave af Lokalbladet Ringsted.  Jul i Ringsted’s styregruppe lover, at det bliver svært at kede sig i december måned i Ringsted. Man kan faktisk deltage i ca. 2 arrangementer dagligt.

Det hele starter fredag den 25. november, hvor stort set hele byen holder Black Friday. Kl. 17.00 tændes lysene på juletræet – en 20 meter høj normannsgran, der allerede står klar på Torvet. Og herefter er der officielt kun lige knap en måned til juleaften. Men ‘Der er længe, længe til’ !

Julen og UNICEF By 2016

I anledning af, at Ringsted er UNICEF By 2016, har en del af julearrangementerne fået et twist af UNICEF og Myanmar, bl.a.:

  • Årets julekalender, hvor der dagligt udtrækkes en vinder, både af voksen- og børneudgaven. Efter et år, hvor ca. 4.000 skole- og institutionsbørn har arbejdet med Myanmar, består spørgsmålene i børnenes udgave af Årets Julekalender om netop Myanmar.
  • juletrae2016Julebingo i Ringsted Kongrescenter den 4. december, hvor overskuddet går til UNICEF. Der er i skrivende stund solgt 410 billetter, og det varer ikke længe, før der er udsolgt.
  • Julemagi i Ringsted Outlet. For hvert gaveønske der afleveres til julemanden, gives 2 kr. til UNICEF.
  • Sporvognen Valdemar. Indtægter for voksenbilletter, til en værdi af kr. 10,-/stk., går ubeskåret til UNICEF.

Du skal også være med!

Hvis du vil deltage i nogle af de mange aktiviteter, f.eks. når julemanden lander i Ringstedet den 27/11, Sussi & Leo’s juleshow på Torvet, RIMO’s Juleløb, Julestue på Ruhedal eller noget helt andet, så følg med på visitringsted.dk og sn.dk/ringsted. Eller hent en flyer i en af Ringsteds butikker.

Julekalenderen for børn og voksne finder du her.

Dit Ringsted ønsker jer alle rigtig fornøjelse med alle arrangementerne.