Efter en fantastisk sommer med masser af liv og gode arrangementer i Ringsted, er Eventsekretariatet i Ringsted Kongrescenter nu i fuld gang med planlægning af “Jul i Ringsted 2015”.1456012_600899756624811_737697671_nFor at gøre “Jul i Ringsted 2015” så spændende og attraktivt som muligt, er det vigtigt, at alle byder ind med deres arrangementer.
Foreninger og forretninger, skoler, kirker mv. opfordres derfor til at informere “Jul i Ringsted 2015” om aktiviteter der foregår i perioden 27. november – 31. december.
I så fald bliver aktiviteten promoveret i den fælles trykte aktivitetskalender, og det er ganske gratis!
Aktiviteterne bliver også eksponeret i Dit Ringsteds kalender.

Der er deadline for indsendelse af materialet onsdag 18. november.
Send en mail til Christian Molsing Sørensen chms@ringsted.dk med redaktionel omtale og foto af arrangementet.

“Jul i Ringsted 2015” er en “lillesøster” til “Sommer i Ringsted 2015” og handler i bund og grund om at profilere de juleaktiviteter, der sker rundt omkring i Ringsted kommune i én samlet eventkalender og på denne måde markedsføre Ringsted, som en attraktiv oplevelses- og handelsby.

Formålet med Jul i Ringsted er at holde på Ringstederne og tiltrække julehandlende fra oplandet.