Mon ikke alle virksomhedsledere har en frygt for at komme i mediernes kløer på grund af en dårlig sag? Her får du kommunikationsrådgiverens tre råd – før du har journalisterne i røret.

Forskyldt eller uforskyldt? Når først krisen rammer, journalisterne ringer og vil have kommentarer, og shitstormen på de sociale medier når uanede højder, er der ingen vej tilbage. Og man skal i hvert fald ikke krybe i flyverskjul og håbe på, at stormen vil lægge sig – efter nogle uger eller måneder. For så er virksomheden sandsynligvis fuldstændig underdrejet, hvis ikke den er gået konkurs.

Derfor er det godt at være forberedt på, at PR-krisen kan ramme.

Her er tre råd fra Added Value Communication, som kan være med til at begrænse de værste skader. For det er sjældent, man kommer ud som med helteagtig status efter at have været gennem mediemøllen.

1)
Forbered jer
Sørg for at have nogle retningslinjer for, hvem der gør hvad og hvornår under en krise. Når virksomheden oplever en krise, skal det være tydeligt for medarbejderne, hvem der påtager sig ansvaret for krisekommunikationen.

Virksomheden skal have en klar krisestrategi for, hvordan der skal ageres internt i organisationen i forhold til medierne. I langt de fleste tilfælde er det en god idé at topstyre kommunikationen, så der kun er én person eller i hvert fald ganske få personer, der udtaler sig.

2)
Fortæl sandheden

Når der kommunikeres med pressen, skal kommunikationen være klar og ærlig. Vedstå jeres fejl, da det ellers kan bringe virksomheden ud i et endnu voldsommere stormvejr.

Og sørg for at vise medfølelse med eventuelle ofre eller ramte, som I måske er skyld i. Medmenneskelighed og empati kan være afgørende for at skabe forståelse og opbakning til sit synspunkt.

3)
Skift fokus

Det er nok lettere sagt end gjort, men forsøg at skabe opmærksomhed på positive historier om virksomheden. Dette kan være med til at aflede fokus fra den negative omtale. Men pas på at denne indsats ikke kommer til at virke for søgt. Så giver det ofte bagslag.

Ring gerne til Added Value Communication på 61 33 69 65 – hvis din virksomhed har brug for at få pudset jeres PR-kriseberedskab af. Det kan gøres ret enkelt – også før krisen rammer.

Foto: ABW