Det er en god idé at lade sine kunder fortælle om, hvordan de opfatter de ydelser og produkter, de modtager fra deres leverandører og samarbejdspartnere. Det skriver Added Value i sit seneste nyhedsbrev.

Det gælder også undervisningsinstitutioner.
Jeg har netop hjulpet ZBC’s Gymnasium i Ringsted med at få sådanne kundeanbefalinger på plads. Gymnasiet udbyder HHX- og HTX-uddannelser. Ledelsen ønskede, at flere af de kommende årgange af elever og deres forældre skulle være opmærksomme på de muligheder for videreuddannelse, som et HHX- og HTX-eksamensbevis kan føre til.

Vi udarbejdede derfor en kommunikationsstrategi for, hvordan gymnasiet kunne gribe en sådan indsats an. Vi arbejdede med målgrupper, budskaber og kanaler for kommunikation. Ét af de indsatsområder, gymnasiets ledelse valgte at gøre mere ud af, var de såkaldte testimonials. Dvs. udtalelser fra elever om, hvordan de vurderer uddannelsen og miljøet på gymnasiet. Altså gymnasiets kunder.

Interviews.
Jeg fik til opgave at interviewe elever på skolen til hhv. en skriftlig artikel og en mundtligt udtalelse på video. Det skriftlige interview skulle anvendes som cases, der belyser, hvordan den enkelte elev oplever sin uddannelse, og hvad vedkommende får ud af den. Disse interviews kan anvendes både som artikler i info-materialer og på hjemmeside.

Desuden interviewede jeg tidligere elever om, hvordan de har brugt deres eksaminer til komme i gang med videreuddannelser, og hvad ZBC’s gymnasium betød for dem. Se interviews med tidligere elever.

Endelig interviewede jeg en række lærere om, hvordan de vurderer miljøet, relationen til eleverne og undervisningsformen på gymnasiet, både på skrift og video. Disse interviews er tilgængelige på skolens facebook-side og på hjemmesiden som artikler.

Hjælp fra Added Value.
Som skolen skriver på Facebook: “Med hjælp fra Christian Pedersen – i den lokale virksomhed Added Value Communication – har vi fået produceret 8 videoer: 4 videoer, hvor nogle af vores undervisere udtaler sig, og 4 videoer, hvor nogle af vores elever udtaler sig.

Se den første video her med vores underviser, Anne Solbjerg, som underviser i dansk og mediefag, og som bl.a. fortæller om, hvordan hun oplever undervisere og elever på HTX og HHX.”

Del af indsats.
Om indsatsen kommer til at bære frugt allerede i år, det er for tidligt at sige. Disse interviews er blot del af større kommunikationsindsats, som gymnasiet sætter i gang for at tiltrække elever. Indsatsen kommer til at køre over flere år.

Jeg kan kun opfordre til, at du spørger dine kunder, om de vil sige noget om samarbejdet. Hvis de er tilfredse, siger de for det meste ja. Du kan evt. se, hvad nogle af mine kunder siger om samarbejdet med Added Value.