Det landsdækkende, oplysningsforbund LOF afholder en række foredrag og ture, hvor du kan lære noget om København. Her ses en samlet oversigt over oplevelserne i efteråret 2015, der omhandler Danmarks hovedstad. Tilmelding til alle ture og foredrag skal ske på forbundets hjemmeside.

Den 24. september kl. 19.30-21.30 kan du opleve et foredrag om København-Bonnerklæringerne. Her kan du lære noget om de erklæringer, der i 60 år har været med til at sikre ro mellem nationaliteterne i det dansk-tyske grænseområde. Den tidligere direktør for grænseforeningen, Niels Henriksen, vil fortælle om hvorfor erklæringerne blev så succesrige, om den udsædvanlige måde til blev til på, og den alvorlige baggrund de bygger på. Foredraget afholdes på Valdemarskolen på Skolegade 9.

Den 25. september kl. 10.00-11.30 kan du komme til foredrag om det gamle latinerkvarter. Her vil foredragsholder Mogens Larsen, ved hjælp af fortælling, billeder og tegninger føre publikum rundt i Københavns gamle, charmerende latinerkvarter. Foredraget afholdes i Anlægspavillonen på Tværallé 5 og koster 90 kr.

Den 26. oktober kl. 09.00-17.00 kan du komme med på tur til det gamle latinerkvarter. Man mødes foran Ringsted Station og tager derfra toget til Nørreport, hvorfra turen går i et roligt tempo mod Gothersgade. Undervejs fortælles en masse gamle historier om blandt andet Rosenborg slot, Kongens have og Garderkasernen. Turen koster 475 kr. og prisen er inklusiv foredrag, togbillet, frokost og eftermiddagskaffe.

Den 17. november kl. 14.00-15.30 kan du opleve et foredrag om det musikalske København. Her vil foredragsholder Mogens Larsen fortælle om den store flok af komponister, der levede i en hektisk periode, hvor en vigtig del af Københavns musikalske kulturarv opstod. Man skal se billeder af de forskellige komponister og høre deres musik. Foredraget afholdes i Anlægspavillonen på Tværallé 5 og koster 90 kr.

Den 24. november kl. 14-15.30 kan du komme til foredrag om Kongens have. Foredragsholder Mogens Larsen vil fortælle om livet i den gamle have, samt om de personligheder, der i tidens løb har haft deres gang i den. Foredraget afholdes i Anlægspavillonen på Tværallé 5 og koster 90 kr.

/Stine Amanda