RingstedDet landsdækkende, oplysende forbund LOF afholder i efteråret 2015 en række foredrag, hvor du kan lære noget om Ringsted. Måske har du boet her hele dit liv, eller måske er du lige flyttet til? Uanset kan du bliver klogere på de historiske steder og personer som byen gemmer på. Tilmelding til alle foredrag skal ske på forbundets hjemmeside.

Den 8. september afholdes der foredrag om Knud Lavard. Det sker kl. 14.00-15.30 i Anlægspavillonen. Foredraget koster 90 kr. for medlemmer af LOF, og afholdes af Mogens Larsen, som vil fortælle om 800 års opfattelse af Knud Lavard.

Den 17. september afholdes der foredrag om historiske steder i Ringsted og omegn. Det sker kl. 10.00-16.00 ved foredragsholder Mogens Larsen. Man mødes ved Sct. Bendts kirkes vestgavl, hvorfra turen går til blandt andet Store Bøgeskov, Bjernede rundkirke, Fjenneslev kirke og Signes høj i Sigersted. Alle steder har hver deres historie, som naturligvis fortælles. Du kan sagtens deltage selvom du ikke har bil. Medkørende betaler 50 kr. til de kørende. Foredraget og turen koster 200 kr. for medlemmer af LOF.

Den 27. oktober kan du lære mere om de hellige kilder i Ringsted Kommune. Det sker på Valdemarskolen kl. 19.00-21.00, når Mogens Larsen fortæller om kildernes historie og helbredende egenskaber. Foredraget koster 90 kr. for medlemmer af LOF.

Den 5. november kl. 10.00-11.30 kan du komme til foredrag om Ringsteds æresborger Vilhelm Andersen. Det sker på Valdemarskolen ved Mogens Larsen og koster 90 kr. for medlemmer af LOF. Her fortælles om en mand, der mestrede det danske sprog, og forstod hvor vigtigt det er at kunne læse og skrive.

Den 12. november handler det om en berømt digter fra Ringsted, nemlig Sophus Schandorph. Han skrev humoristiske og underholdende digte om det gamle Ringsted. Foredraget holdes i Anlægspavillonen kl. 10.00-11.30 af Mogens Larsen og koster 90 kr. for medlemmer af LOF.

Den 19. november afholdes der foredrag om de personer, som har lagt navne til Ringsteds gadenavne. Det sker i Anlægspavillonen kl. 10.00-11.30 ved Mogens Larsen. Foredraget koster 90 kr. for medlemmer af LOF.

/Stine Amanda