Beefeaters var lidt af en sensation, da de dukkede op i 1964. De gjorde grin med borgerskabet ved at være iklædt kjole og hvidt kombineret med det længste hår endnu set på drenge i Danmark. Musikken var rå og beskidt rhythm and blues. Gruppens frontfigur var på det tidspunkt Søren Seirup, der altid sørgede for at gruppens koncerter endte med ballade.

Pressefoto Club Hot Circle

I 1966 erstattedes Søren Seirup af Peter Thorup og gruppen garnerede deres bluesstil med psykedelisk lysshow, som et af de første orkestre i Danmark. I 1967 modtog de PH-prisen for “højnelse af dansk beatmusik.

Beefeaters indspillede den gang singlerne “Big City”/”£.s.d.” og “If You Gotta Go, Go Now”/”It Ain’t Necessarily So”. Gruppen vakte opsigt med en sceneoptræden, der dengang blev set som outreret.

I 2002 gendannedes Beefeaters for en enkelt koncert for at spille på Midtfyns Festivalen. Og så tilbage i 2018 har Morten Kjærumgaard Reumert (keyboard) fået genskabt Beefeaters med Frederik Schnoor (vokal & guitar), Rune René Hansen (trommer) og Torben Guldager (bas).

Beefeaters anno 2018 er på dansk tour i 2018 – 2020 og 29. februar er turen kommet til Ringsted, hvor de optræder i Club Hot Circle sammen med De Kåde Kustoder og Steamrollers.

Og da det er 29. februar i 2020, kalder kaldes arrangementet for Leap Day Blues.
Der er stadigt ledige billetter, som kan købes på www.popklub.dk