Der er ledige pladser i 0. klasse på Sct. Joseph Skole i skoleåret 2019/2020.

Skt. Joseph Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Skolens ambition er at skabe gode rammer for elevernes faglige og personlige udvikling i et skolefællesskab, hvor børn og voksne tager hensyn og ansvar for hinanden.

I anledning af de ledige pladser afholdes der åbent hus/informationsdag om de to kommende 0. klasser tirsdag den 6. november klokken 16-18.

Informationsdagen afholdes i skolens gymnastiksal, hvor det er muligt at høre mere om skoles hverdag og værdier.

Der vil blive informeret om skolestart og SFO-start samt være mulighed for at tale med skolens ledelse, lærer og pædagoger. Der vil desuden være rundvisning på skolen.

Man tilmelder sig arrangementet på Facebook eller ved at sende en besked til kontoret på kontor@sjs-ringsted.dk.

Flere informationer kan også findes på skolens hjemmeside.

Foto: ABW