Multisalen i Ahorn Hallen i den sydlige del af Ringsted blev fyldt til bristepunktet, da Dagli’ Brugsen Høm og vinklubben “Vinparken” holdt portvinssmagning fredag den 22. februar.

De 150 gæster, som havde købt billet, udfordrede antallet af borde, hvor ALT blev taget i brug for at sikre siddepladser nok til alle.

“Vi har til denne smagning haft en HELT ENORM efterspørgsel og har måttet sige nej til mange, efter at billetterne nærmest blev revet væk”, fortæller Anders, der er uddeler i Dagli’ Brugsen Høm og fortsætter “Det er SUPER FEDT, når lokalområdet på den måde bakker op om vore arrangementer – det gør de i øvrigt som regel”.

Firmaet Viniportugal tog gæsterne igennem de 10 forskellige portvine. Portvinene var flankeret af oste fra Ostebørsen. Afslutningsvis var der oste- og pølsebuffet fra Slagter/delikatesse afdelingen i Dagli’ Brugsen.

Hele aftenen igennem var det “Brugsens venner”, som stod for serveringen, fortæller Anders. “Det er de fantastiske frivillige, som jeg og bestyrelsen har omkring butikken, som hjælper til sådan en aften, og uden dem var det ganske enkelt ikke muligt – så et KÆMPE TAK herfra”.

Foto: Dagli’ Brugsen Høm.