Børn mellem 11 og 14 år, der elsker at læse og gerne vil gøre det sammen med andre på samme alder, kan være med i den nye bogklub Læs & Hyg på Ringsted Bibliotek.

Bøger, varm kakao og samvær med andre børn, der elsker at læse er omdrejningspunktet i bibliotekets nye bogklub Læs & Hyg.

Bogklubben er er et fællesskab for børn i alderen 11-14 år, der deler passionen for læsning og ønsker at udforske fantastiske historier sammen.

To eftermiddage i foråret inviterer børnebibliotekarer til hyggelige møder på biblioteket, hvor bøger, samvær og gode samtaler er i fokus. Deltagerne kan se frem til lækre boller og lun kakao, mens de fordyber sig i læsningen eller lytter til spændende historier.

Bibliotekarerne er med til møderne og kan at inspirere med anbefalinger og være med til at skabe livlige samtaler om de bøger, deltagerne læser. Måske finder børnene endda nye læseoplevelser, som de kan tage med hjem eller lytte til som lydbøger.

Læs & Hyg-klubben mødes to eftermiddage i marts til en hyggelig læsestund fra kl. 15.30 til 17.30 på Ringsted Bibliotek:

  • Torsdag den 7. marts
  • Torsdag den 21. marts

Tilmelding og billetter
Alle interesserede børn i alderen 11-14 år er velkomne til at deltage, hvis de er klar til at opleve spændende læseeventyr sammen med andre bogelskere og kan deltage begge gange læseklubben mødes.

Bogklubben er gratis, men tilmelding er nødvendig senest 29. februar 2024 på bibliotekets hjemmeside www.ringstedbib.dk.

 

Pressefoto