Vores smartphone og andre digitale apparater er for de fleste helt uundværlige hjælpemidler i hverdagen. Smartphonen er en enhed, som vi anvender både på jobbet og i fritiden. Der går ikke mange minutter mellem, at vi tjekker skærmen eller bruger den til at søge efter eller videreformidle vigtige informationer. Uanset hvilke aktiviteter, vi er i gang med, er de fleste af os konstant opmærksomme på, hvad der sker på skærmen. Mobiltelefonen er blevet en trofast følgesvend, og vi stoler i høj grad på, at den er til rådighed hele tiden.

Meget af den viden, vi hver især har om de digitale vidundere, har vi nok fået gennem at dele erfaringer med venner og bekendte og ikke mindst ved at tale om den sidste nyanskaffelse med kollegaer eller et yngre familiemedlem. Da mobiltelefonen eller tavlecomputeren fungerer intuitivt, oplever man tit, at børn og unge har betydeligt lettere ved at navigere i det digitale univers end mange voksne. Men heldigvis kan man få professionel undervisning i den bedst mulige brug af mobiltelefonens mange muligheder. Og det lige her i Ringsted, hvor Ann-Karin Axelgaard har etableret kursusvirksomheden axelgaard.dk.

Ann-Karin tilbyder løbende workshops i Ringsted med overskriften ”Få ny inspiration til din iPhone – uden at teknikken spænder ben”. Og hun tilbyder også en god snak om de behov, som du eller dit firma har for skræddersyede kursusforløb.

Den næste workshop finder sted den 8. november på Den Kreative Matrikel i Ringsted.

Læs mere her: axelgaard.dk

Foto: Axelgaard.dk