Oplev Natholdet LIVE og vær en del af aftenens TV-optagelse, når de lægger vejen forbi Ringsted Kongrescenter, torsdag 22. oktober 2015 kl. 19.00.
Ringsted pressebilledeNatholdet med Anders Breinholt forlader studiet i Valby, og tager på miniturné rundt i landet. Besøget omfatter fire udvalgte byer – Ringsted som den eneste by på Sjælland.
Late night-programmet tager på landevejen og underholder med de sjoveste klip, skøre quizzer og generel god stemning.

”Jeg glæder mig absurd meget til, at vi kommer ud til nogle af de områder og personer, som vi har vist klip med igennem årene,” oplyser Anders Breinholt.

”Det er virkelig højdepunktet i sæsonen for mig selv og redaktionen, når vi får muligheden for at komme lidt væk fra hovedstaden og møde seerne og dem, der tipper os til dagligt,” siger Anders Breinholt.

Aftenens TV-optagelse starter kl. 19.00 og forventes afsluttet ca. kl. 20.30.

Billetpris for nummereret siddeplads: 75 kr. ekskl. gebyr – www.billetnet.dk
Salget starter mandag 12. oktober kl. 10.00.