Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet fra den 24. juni til den 2. juli 2019.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Butikstyv stjal slik – Klosterparksvej, Ringsted

Kl. 15.52 fik politiet en anmeldelse om, at en 14-årig dreng fra Sorø havde haft lange fingre i et supermarked. Han havde blandet sig en slikpose til en værdi af cirka 10 kroner og havde forladt butikken uden at betale. Politiet kørte derud for at få en alvorssnak med drengen og hans værge, så han forhåbentlige ikke forfalder til igen at stikke slik og andre sager i lommen uden at betale.

Mindreårige butikstyve – Klosterparks alle, Ringsted

Kl. 20.08 anmeldte en butiksdetektiv i Føtex, at han havde tilbageholdt to piger på 13 og 14 år, der havde taget fire Mokaii cider til en værdi af 64 kr. Forældrene var orienteret og på vej til stedet for at hente deres piger. Da de to butikstyve er under den kriminelle lavalder, blev der ikke lavet en straffesag. Politiet underrettede de sociale myndigheder om episoden.

Trafikale udfordringer – Ringstedvej/Køgevej, Roskilde

Op til åbningen af Ringsted Festivalens campingområde lørdag eftermiddag opstod en del trafikale problemer på indfaldsvejene. Se de udsendte tweets fra lørdag for yderligere information.

Trussel på livet i et fodgængerfelt – Vestervej/Fynsgade, Ringsted

Kl. 15.45 gik en 21-årig mand fra Sorø over et fodgængerfelt i rundkørslen Vestervej/Fynsgade i Ringsted med sin ven. En bil holdt ved fodgængerfeltet og gassede op, hvilket gav anledning til, at den unge mand gestikulerede, at dette var provokerende. Manden i bilen steg ud, og det førte til et mundtligt skænderi mellem parterne. De to gående mænd havde ikke set, at manden havde taget en hammer med ud af bilen, men efter en kort kontrovers, trak manden hammeren frem og viftede med den med mundtlige trusler. De to unge gik derfor fra stedet for at undgå en konfrontation.

Manden fra bilen beskrives som:
Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 170 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tyndhåret i toppen, Talte: Dansk, Iført: Mørk T-shirt, shorts, Bevæbning: En spids, lille hammer.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set optrinnet og truslerne, eller personer, der har oplysninger om sagen.

Indbrud i perioden

Abelsvej, Ringsted
Baretten, Ringsted
Signalet, Ringsted