Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2015-12-03 til 2015-12-09.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Næstvedvej, Ringsted
2015-12-09 – Kl. 0744 standsede politiet en 21-årig mand fra Ringsted. Hans kørekort var frakendt. Han blev sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Den 21-årige var sigtet 13 gange tidligere inden for de seneste par år, – for enten kørsel uden førerret eller i frakendelsestiden. Politiet beslaglade derfor hans personbil med henblik på senere konfiskation i et retsmøde.

Brandundersøgelse – Østre Ringvej, Ringsted
2015-12-04 – Kl. 2212 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebrand. Branden var i en bil på pendler-parkeringspladsen. Brandvæsnet kunne konstatere, at varebilen var overtændt og ikke stod til at redde. Politiet undersøger nu årsagen til branden nærmere. Der var ikke nogen naturlig forklaring på brandens opståen i den parkerede varebil. Bilejeren er underrettet om sagen.

Kørsel i frakendelsestiden – Nørretorv, Ringsted
2015-12-04 – Kl. 2348 standsede en patrulje en bil. Bilen var forsynet med nummerplader, som burde sidde på et andet køretøj. Føreren af bilen var en 36-årig mand fra Ringsted, som var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Da den 36-årige ikke kunne redegøre for erhvervelsen af den personbil, han kørte i, beslaglagde politiet bilen. Sagen skal nu undersøges i samarbejde med SKAT . Man skal finde ud af, om bilen var importeret til Danmark og taget i brug uden at blive afgiftsberigtiget hos SKAT. Politiet undersøger endvidere, hvordan den 36-årige var kommet i besiddelse af de påmonterede nummerplader, før sagen mod ham kan afgøres.

Indbrud i perioden
Bjergvej, Kværkeby, Ringsted
Nørregade, Ringsted
Volden, Ringsted
Bøgevej, Ringsted
Roskildevej, Benløse, Ringsted
Tofteåsvej, Benløse, Ringsted
Huginsvej, Ringsted
Enghavevej, Ringsted
Ejlstrupvej, Ringsted