Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet Aug 23, 2016 til Aug 31, 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-ringsted.dk

Indbrud i villa – Nordrup, Ringsted.

Kl. 1956 blev anmeldt om indbrud i en villa på Nordrupvej. Fire personer kørt fra stedet i en sort VW Golf. Det lykkedes ikke at få fat i de pgl.

Kørsel uden førerret – bil beslaglagt – Ahorn Alle, Ringsted

Kl. 1130 standsede politiet en personbil, der blev ført af en 38-årig mand fra Sorø. Han kunne ikke fremvise noget kørekort, idet politiet i 2010 inddrog hans førerret, fordi han ikke bestod en kontrollerende køreprøve. Den 38-årige blev sigtet for kørsel uden førerret i sin personbil, og da det var 4. gang inden for de seneste tre år, at han blev afsløret i at køre bil uden førerret, beslaglagde politiet bilen med henblik på senere konfiskation. Han vil derfor blive indkaldt til et retsmøde, når spørgsmålet om straf og endelig konfiskation af bilen skal afgøres.

Stenkast fra motorvejsbro – Ringstedvej/Sydmotorvejen, Lellinge, Køge

Kl. 1228 anmeldte en 21-årig mand fra Stensved, at han under kørsel i sin personbil ad Sydmotorvejen var blevet ramt en mindre genstand – formentlig sten – der havde forårsaget en ca. 4 cm stor bule i taget på hans bil. Han formodede, at nogle unge mennesker, der befandt sig på Ringstedvejs bro over motorvejen, kunne have kastet noget mod bilisterne på motorvejen. En anden bilist anmeldte sig næsten samtidig også ramt af noget på frontruden (uden skade til følge) ved samme bro. Politiet kørte straks til området, men fandt ikke nogen personer i området, der også blev undersøgt for “unaturlige” genstande. Der blev ikke fundet ting, der umiddelbart kunne forklare bulen i den 21-åriges bil. Sagen bliver nu efterforsket yderligere for at finde frem de unge mennesker på broen i et forsøg på at kunne stille nogen til ansvar for en eventuel strafbar handling.

Lokalpoliti et i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget i relation til sagen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger.

Tyveri fra personbiler – Ringsted.

Kl. 0828 blev anmeldt om tyveri fra seks personbil, der stod ved Svend Aage Lassen aps., Sleipnersvej. Tyverierne sket mellem tirsdag kl. 1730 og onsdag kl. 0700. Der er stjålet airbags, instrumentbord m.v. fra bilerne.

Resolut indgriben – Haraldsted, Ringsted.

Kl. 1214 så en 70-årig anmelder en 56-årig mand fra lokalområdet, der stod på en rasteplads, hvor han ville hoppe ud fra en bro med en løkke om halsen. Den 70-årige fjernede løkken om mandens hals.

Manden havde tillige skåret sig i armen med en saks.

Politiet blev tilkaldt, og den 56-årige mand blev kørt til psyk. afdeling.

Det er politiets klare opfattelse, at den 70-årige har reddet mandens liv.

Indbrud i perioden Nordrupvej, Nordrup, Ringsted Vestmotorvejen, Ringsted Ahorn Alle, Ringsted Fluebæksvej, Ringsted Holbækvej, Ringsted Roskildevej, Ringsted