Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet Feb 07, 2017 til Feb 15, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-ringsted.dk

Færdselsuheld – Ringsted.

Kl. 2059 skete et færdselsuheld på Haslevvej, hvor en personbil, der kørte i retning mod Ringsted mistede herredømmer over bilen og ramte en kantpæl ved vejkanten under en overhaling. En bagsædepassager blev kastet ud af bilen som følge af uheldet. Der var tre lettere tilskadekommende i bilen, og der var tvivl om, hvem der havde ført bilen, hvorfor alle fik taget blodprøve.

Bilen var i øvrigt forsynet med sommerdæk, hvilket godt kan have spillet en rolle i forbindelse med uheldet.

Sagen efterforskes nu nærmere.

Trussel på livet – Ringsted.

Kl. 1920 var der skudt med et haglgevær mod en hoveddør på Amtstue Alle, hvilket bevirkede at glasdøren splintrede. Politiet kørte frem til stedet og optog anmeldelsen. Politiet lavede en anholdelsesaktion mod en mand på en adresse i Ringsted. Stedet blev holdt under observation, indtil det skønnedes forsvarligt at lave en indtrængning på stedet.

Kl. 2328 anholdt politiet en 39-årig mand fra Ringsted. Politiet fandt frem til gevær og ammunition til samme.

Den 39-årige blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, hvor han fik en straksdom på 1 år og 9 mdr.s fængsel, og han blev sat direkte til afsoning.

Tricktyveri – Ringsted.

Kl. 1500-1530 ringede det på døren hos en 83-årig mand på Eksercerpladsen. En kvinde bad om et glas vand og ville have forurettede til at donere nogle penge. Medens forurettede hentede noget vand til kvinden har hun tilsyneladende stjålet penge fra forurettedes pung, der lå i gangen. I alt stjålet 1000-2500 kr.

Kvinden/pigen beskrives som: 13-15 år, spinkel, sort hår, talte dårligt dansk, medbragte papir og blyant.

Rådet fra politiet er, at man ikke skal lukke fremmede ind, som man ikke har en aftale med i forvejen. Derfor bør man være ekstra opmærksomme ved den slags henvendelser, hvor det ofte er personer, der enten ikke taler dansk eller kun taler dansk i ringe grad, der er gerningsmænd/kvinder til den type sager.

Lad være med at lukke nogen ind og ring i stedet til politiet på 114 og fortæl om hændelsen med det samme, så vi kan kigge efter de pgl. i kvarteret.

Tricktyveri – Ringsted

Kl. 0757 blev anmeldt om et tricktyveri, der fandt sted tirsdag 070217 kl. 1000, hvor en mand kom til en lejlighed på Schaldemosevej, hvor han over for stedets 82-årige kvindelige beboer fortalte, at han skulle opmåle vinduer.

Kvinden vidste, at der skulle opmåles vinduer andre steder i ejendommen, hvorfor hun ikke fattede mistanke i første omgang. Hun opdagede senere, at der var stjålet 500 kr. fra en pung.

Kvinden har undersøgt hos boligselskabet, og der er ikke sendt nogen til hendes lejlighed for at opmåle noget som helst.

Blufærdighedskrænkelse – Ringsted.

Kl. 1330 var en 17-årig pige fra Ringsted udsat for blufærdighedskrænkelse på Brogade mellem Jyllandsgade og Fynsgade. Pigen gik på fortovet, da en bil kørte op på siden af hende. I manden sad en mand, der sad og onanerede i bilen.

Manden beskrives som: Mand, dansk, 50-60 år, fedladen, hvid hud, kronraget, iført lys skjorte. Kørte i en sort Citroen C 5 stationcar.

Bilen blev søgt af politiet uden held.

Indbrud i perioden Nordrupby, Nordrup, Ringsted Kongensgade, Ringsted.
Hjelmsømaglevej, Hjelmsømagle, Ringsted