Ringsted Bibliotek og Borgerservice holder lukket for betjening mellem jul og nytår. Det gælder alle dagene fra og med tirsdag den 24. december 2019 til og med onsdag den 1. januar 2020, og omfatter både telefonisk og personlig betjening.

Er du pensionist og har brug for kørsel til aftale med læge eller speciallæge i dagene mellem jul og nytår, skal du på forhånd bestille turen ved at ringe til borgerservice inden jul.

Har du udgifter til akut opstået kørsel til læge mellem jul og nytår, kan du få refunderet dine udgifter i borgerservice efter nytår. Husk at gemme kvittering.

Bemærk, at du har mulighed for at benytte Åbent bibliotek i lukkeperioden, undtagen tirsdag den 31. december 2019.

Bogbussen holder også juleferie og kører årets sidste ture i uge 51.