Fra torsdag den 30. april bliver de offentlige toiletter i Klosterlunden, ved badesøen ved Haraldsted Sø og på Havemøllevej åbnet igen. Det oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelse.

Ringsted Kommune åbner de offentlige toiletter igen fra torsdag den 30. april. Det betyder, at toiletterne i Klosterlunden, ved Ringsted Oplevelsessti ved Havemøllevej og ved badesøen ved Holbækvej åbner igen torsdag morgen.

De offentlige toiletter har været lukket siden mandag den 16. marts som følge af regeringens corona-tiltag. De bliver nu åbnet på sædvanlig vis fra torsdag morgen.
Ringsted Kommune opfordrer fortsat til at alle følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand og hyppig håndvask.