biblRingsted Bibliotek vil gerne styrke sangglæden hos de mindste borgere. Derfor fejrer man den årlige sangdag ved at invitere byens børn til fællessang. Det sker den 10. september 2015 kl. 10.00-11.00.

Alle børn i alderen 0-6 år er velkomne til at deltage. Der er kendte sange på programmet, og Jan Birk fra musikskolen underholder desuden med guitar. De små sangere er velkomne til at medbringe forældre, bedsteforældre eller institutioner.

Biblioteket sørger for juice, men det anbefales at de små sangere medbringer egen madpakke, da man godt kan blive sulten af at synge.

Arrangementet er et samarbejde mellem Ringsted Bibliotek og Ringsted Musik- og Kulturskole.

/Stine Amanda