sommer-i-ringstedSommeren i Ringsted kunne ikke få en bedre afslutning end Ringsted Natten, med høj sol og mange tusind glade mennesker.

Det skriver Ringsted Kommune i pressemeddelelse.

Sommeren bød på mange nye arrangementer såsom Ringsted Børnefestival, DBU Tour på Torvet, Zulu Sommerbio og ikke mindst den nyligt afsluttet Stafet For Livet, som var en stor succes i Ringsted Lystanlæg.

Alt i alt var der mere end 100 arrangementer, som kommune, foreninger, handel og erhverv havde samlet sammen til dette års Sommer i Ringsted.

Projektleder for Sommer i Ringsted Christian Molsing, kalder 10 års jubilæet for Sommer i Ringsted en stor succes og glæder sig over at der er mange så mange forskellige arrangementer som når så bredt ud, at der er noget for enhver smag.

Især august måned var en stor oplevelse med arrangementer, hvor det startede med Zulu Sommerbio, Ringsted Festival, MC Familiedag, Ringsted Middelalderfestival, Ringsted Natten og Stafet For livet.

Derudover er der alle de mindre aktiviteter rundt omkring i byerne i Ringsted kommune.