Når Ringsted Natten løber af stablen på fredag, deltager de hos Natur og Trivsel. Her får de besøg af Hippifood og DanskTang, der begge har smagsprøver med.

HippiFood lægger vejen forbi med deres ladcykel fyldt med smagsprøver på Supermix, som bla. kan blandes i smoothies og juice. Supermix fra HippiFood er et økologisk mix af planteproteiner og fibre fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter. Supermix er fyldt med poweringredienser som fx matcha, spirulina, moringa og acai. Ideelt til dig, som ønsker at tilføre lidt ekstra til din morgensmoothie.

Dansk Tang kommer også forbi med smagsprøver til alle interesserede, som kunne tænke sig at smage på og høre mere om havets grøntsag. Tang er fyldt med kostfibre, og tang har desuden et meget højt indhold af vitaminer og mineraler. Tang er derudover en bæredygtig ressource, hvor både høst og produktion foregår med stor respekt for naturen og uden afledning af spildprodukter. Der er derfor masser af gode grunde til at implementere tang som en naturlig del af din madlavning på lige fod med gulerødder, squash, hvidkål eller broccoli.

Udover besøg og smagsprøver fra HippiFood og Dansk Tang vil de også servere smagsprøver på nogle af de mange andre lækre madvarer, som de har i butikken. Så kig forbi Natur og Trivsel og lad dig friste af alle lækkerierne.

Foto: Natur og Trivsel