jim lyngvildJim Lyngvild rammer Ringsted Kongrescenter med foredraget ”Spørg Jim” onsdag d. 18. november 2015 kl. 19.30.

Jim Lyngvild er uddannet fotograf og designer. I dag er han forfatter, modekommentator, modeskribent og iværksætter. Han er i særdeleshed blevet kendt som manden, der ikke er bange for at give sin mening til kende, og stå ved hvem han er. Selv kalder han sig ”Danmarks Vagthund”, der opdrager på folk, når de opfører sig dårligt!

Jim er en fighter, der har kæmpet lige siden barndommen, fordi han var anderledes end de jævnaldrende børn, og derfor blev mobbet i skolen. Han har selv oplevet modebranchens sure og søde sider, som han på indlevende vis og med et glimt i øjet fortæller om, hvor både de kendte såvel som de kongelige ikke kan undgå at få en hård og ærlig kommentar med på vejen.

Den ivrige debattør holder foredrag fyldt med humor, sandheder og anekdoter, hvor ingen fingre vil blive lagt imellem. Jim elsker både at skrive og snakke om noget, der skaber debat, hvor folk skal tage stilling, hvilket foredraget også vil bære præg af.

Foredraget vil inddrage dig som publikum, hvor du får lov til at stille lige de spørgsmål, du har lyst til.

Billetpris for unummereret siddeplads: 280 kr. ekskl. gebyr
Køb dine billetter på www.billetnet.dk (forsalget starter 3. august).

Arrangør: Foredragsfabrikken