Nyt Syn – Svan Optik går julen i møde med briller i alle stilarter  Karsten_MG_1778

Hos Svan Optik i Zeiss Nyt Syn-kæden i Skt. Hansgade 22 er der fuld gang i salget af vinterens og forårets briller. Man kan finde stort set alle stilarter i butikkens store udvalg. Dog er der er en klar tendens til, at flere og flere kunder fortrækker briller, der udover at forbedre synet også skal understrege personligheden og identiteten. Det betyder, at mange køber flere forskellige typer briller, der tages på alt efter lejligheden.

 – Først og fremmest skal en brille korrigere ens syn, og så skal den passe til personens ansigt. Både mht. synet og stilen kan jeg som erfaren optiker hjælpe mine kunder med at træffe de rigtige valg, så de ikke fortryder deres køb, siger Karsten Svan, der har drevet sin forretning siden 1991.

 

Brilletrenden

I Svan Optik er det ikke kendte kun designermærker, kunderne går efter. De vælger oftest briller i godt, originalt design, der er kombineret med stil, komfort og kvalitet.

Karsten Svan peger på, at brilletrenden i øjeblikket er præget af markante stel, som er inspireret af stilen helt tilbage i 60’erne. Det er lige fra de sorte, firkantede briller, som John F. Kennedy brugte og til runde John Lennon-inspirerede briller. I dag kan disse brilletyper fås i mange farver.

 – Jeg hører fra mine kunder, at de sætter pris på forretningens store udvalg, og at vi tager os god tid til en dialog om, hvilken brille der passer til den enkeltes ansigt og personlighed. I sidste ende er det afgørende for det vellykkede brillekøb. I dag er man ikke bange for at vise, at man går med briller. Det afspejler de mange stilarter og farver i tidens briller, siger Karsten Svan.

Karsten Svan er certificeret til at udføre én af markedets mest avancerede synsprøver, hvor han kan måle det enkelte øje med den allerstørste nøjagtighed, så han kan tilpasse briller, som giver klart bedre kontrast-syn. Det er især en fordel om natten. Desuden sikrer synsprøven, at brillerne bliver tilpasset, så de giver klarere syn med mere intense farveoplevelser.

 

Og er man ikke til briller, kan Svan Optik hjælpe med at finde de rigtige kontaktlinser.

Yderligere oplysninger hos optiker Karsten Svan, Nyt Syn – Svan Optik, på telefon 57 61 61 55.
http://www.nytsyn.dk/ringsted