linses-talkshow-kongressen

Opdatering : Det oplyses nu på Ringsted Kongrescenters facebookside, at ny dato for talkshowet er den 14. december 2016 kl. 19.00.

Linses talkshow ‘Uden filter’, der skulle have været afholdt i aften i Ringsted Kongrescenter er aflyst.

Det oplyser Ringsted Kongrescenter på sin facebookside, og oplyser desuden at alle gæsterne er informeret og en ny dato for talkshowet findes.

Mandag aften døde Linse Kesslers mor, Ann-Patricia ‘Mopper’ Kessler. Søskendeparret Linse og Mikkel Kessler skrev den triste nyhed på deres facebooksider mandag aften, og i løbet af de næste tre kvarter fik deres updates mere end 110.000 reaktioner i form af likes og triste humørikoner. Opslagene blev delt mere end 10.000 gange i løbet af 45 minutter.

Familien er kendt fra realityserien “Familien på Bryggen”, der har 10 sæsoner på bagen.